Næste forestilling:
Glæd dig til årets juleforestillinger
“Hold da helt juleferie” og “Sat ud til jul”
Et amatørteater i Aarhus
I udkanten af Aarhus findes en lille forening fyldt med mennesker der har teaterkunsten som passion, men ikke levevej. En lille gruppe mennesker, som i deres fritid ånder og lever for at opsætte teaterstykker på mest professionelle måde, dog med plads til den hyggelige amatørånd.
Når du trænger til en hyggelig og dramatisk aften, står vi klar med åbne arme og byder velkommen til en aften med overraskelser og ikke mindst hygge. Vores passionerede medlemmer bidrager alle til, at vores fantastiske publikum kan gå hjem med følelsen af at være blevet beriget med både de store klassiske stykker samt nye produktioner, som alle sætter gang i tankerne.
Vores amatørteater i Aarhus byder på alle tænkelige genrer, men derudover er vi også et af Danmarks ældste børneteater. Vi rejser rundt i sommermånederne til institutioner rundt omkring i Østjylland. Børneteateret er dog ikke det eneste vi rejser rundt med. I vinterhalvåret rejser vi rundt i Danmark med vores “Demens teater”, et teaterstykke som er skrevet og fremført med henblik på at fremkalde gamle minder og følelser.
Sidder du selv og tænker “jeg vil gerne spille teater”, så har du muligheden her. Hos amatørteateret Stavtrupscenen byder vi velkommen til alle de forskellige typer, som er med til at skabe en fantastisk oplevelse for både publikum og de medvirkende i teaterstykket.
Når vi ikke står på og bag scenen, ser vi stadig hinanden til forskellige aktiviteter, hvor vi udfolder og udfordrer vores kreative færdigheder og stræber hele tiden efter at blive bedre til vores fælles hobby.