Program

program-forestillinger

Forestillinger, foråret 2020

Forårets forestilling aflyst pga. coronavirus!

Vi ser os desværre nødsaget til at aflyse vores kommende forestillinger af Mordskab pga. spredningen af coronavirussen.

Regeringen har indsat nogle nye sikkerhedsforanstaltninger for at begrænse smitterisikoen og dem følger vi naturligvis.

Det er selvfølgelig super ærgerligt da mange på teatret har lagt mange timer og meget energi i arbejdet med forestillingen og vi havde glædet os utrolig meget til at fremvise stykket for et oplagt publikum. Men vi håber at kunne opsætte Mordskab engang i efteråret hvis vi kan få puslespillet til at gå op - vi vil selvfølgelig opdatere yderligere når støvet har lagt sig og vi ved lidt mere.

Vi vil kontakte alle som har bestilt eller købt billetter til forestillingen i løbet af de kommende dage og billetkøb vil selvfølgelig blive refunderet automatisk.

Vi beklager ulejligheden og glæder os til at se jer igen på Stavtrupscenen på et senere tidspunkt.


 

Han, Hun og Kolonihaven

- Erindringsteater skrevet af Henning Lindberg og Troels Ejby Jørgensen

Vi befinder os i en kolonihaven en sommerdag engang i 1950erne.

Fru Holm bor i kolonihaven sammen med sin datter.
Alt er tilsyneladende idyl; men fru Holm opdager, at hendes datter kissemisser med naboens søn, sømanden.

Det går ikke.

Fru Holm har allerede udtænkt at datterens fætter skal være ægtemanden.
Naboerne i de omkringliggende kolonihaver blander sig, de vil hjælpe; men ikke alt går som det skal.

Alt ender dog på bedste vis.

Erindringsteater er et musikstykke, hvor der indgår bl.a. følgende sange:
”Jeg bliver så glad når solen skinner”, ”Solitudevej”, ”Den blå anemone” med mange flere.

Erindringsteater er et projekt, hvor vi rejser ud til ældrecentre og spiller.

I 2019 fik Stavtrupscenen en bevilling til opsætning af erindringsteaterforestillinger af Frivilligrådet under Sundhed og Omsorg.

Læs pressemeddelelsen om bevillingen HER.

 

10/11kl. 14.00 Engsøgaard, Brabrand
10/11 kl. 16.00 Lokalcenter Havkær

23/11 kl. 14.00 og kl. 16.00 på teatret

12/1-2020 kl. 11.00 Lokalcenter Brabrand.
12/1-2020 kl. 14.30 Plejehjemmet Hedevej

18/1 kl. 14.00 Lokalcenter Kildevang, Mårslet
18/1 kl. 16.00 Lokalcenter Tranbjerg

19/1 kl. 14.00 Plejehjemmet Vejlbygade
19/1 kl. 16.00 OK-Fonden Egå.

26/1 kl. 14.00 Lokalcenter Hasle
26/1 kl. 16.00 Plejehjemmet Søholm

9/2 kl. 14.30 Dagmargården, Skanderborg
23/2 kl. 14.00 Lokalcenter Vestervang NY

15/3 kl. 14.00 Lokalcenter Skelager
15/3 kl. 16.00 Demens Centrum