Stavtrupscenen i en Corona-tid

program-forestillinger

Teatret har været lukket ned; efter anvisninger fra regeringen.

Der er dog stadig sket rigtig meget på Stavtrupscenen, i denne periode.

Nedlukningen af teatret gav vores nabo, Børnehøjen, mulighed for at bruge vores lokaler, da der blev åbnet op for pasningen af børn igen.
Det gav børnene mere plads at fordele sig på og vi er glade for at lokalerne kunne gøre nytte.

Socialt har teatrets medlemmer holdt kontakten i en Facebookgruppe, hvor der er blevet talt om gammelt og nyt.

Vores æresmedlem er blevet 101 år gammel
- og 2 af vores medlemmer er blevet nybagte forældre, mens endnu et medlem venter barn til august.

Livet på Stavtrupscenen har gået sin kreative og sociale gang, trods Corona - men NU er vi glade for, at det er muligt også at MØDES igen.

Børneteatret er begyndt på prøverne til sommerens forestilling "En historie på vandring"
- og Stavtrupscenen vender stille og roligt tilbage til hverdagen.

Donation

Støtteforeningen FHH har valgt at støtte vores Erindringsteater med 15.000 kr. – denne donation betyder, at vi kan fortsætte med at tage ud på plejehjem, i foreninger og til forskellige arrangementer og fremvise vores musikteaterforestillinger.

Støtteforeningen FHH er en velgørende forening som bl.a. har til formål at støtte sociale eller kunstneriske og kulturelle formål. Vi siger tusind tak til Støtteforeningen FHH og vi glæder os allerede til at rejse ud med vores næste Erindringsteater.

Vi tager revanche...

Nedlukningen skete lige præcis under vores (fremragende) generalprøve af stykket MORDSKAB.
Det betyder dog ikke, at I skal gå glip af denne forestilling.
Den kommer tilbage på scenen til efteråret.

FØLG MED PÅ FACEBOOK
- her giver vi løbende info

TILMELD DIG NYHEDSBREVET
- så bliver du opdateret, når der kan købes billetter.

Vi glæder os til at se Jer igen
- og vi håber, at I alle har det godt.

Venlig hilsen
TEATERFOLKET